
Next Adventure hos Tesla Aalborg
Da Tesla slog dørene op til deres nye store center i Aalborg, blev vi inviteret med til at være en del af dagen. Ikke som gæster – men som eventyrere, der skulle vise, hvad en elektrisk fremtid kan føre med sig.
Ved indgangen stod vores Tesla Model Y, pakket som vi elsker den: med tagtelt på taget og camper kit bagi. Ved siden af bilen lå vores kajakker – de samme, vi kort forinden havde haft med til Lofoten nord for Polarcirklen, hvor vi i midnatssolens skær fangede torsk og oplevede naturen fra sin mest eventyrlige side.
Inde i showroomet var stemningen høj. Tesla-teamet viste rundt, fortalte om den nye lokation og delte ud af deres store viden. Men det var udenfor, at eventyret for alvor begyndte. Gæsterne prøvede at ligge i tagteltet og i camper kittet, fik en is fra fryseren i bagagerummet og fik en fornemmelse af, hvordan en almindelig elbil kan forvandles til et hjem, der bærer dig gennem både sne, bjerge og ørkener.
Dagen ved Tesla Aalborg blev et lille glimt af det, vi brænder for: at vise, hvor langt man kan komme, når eventyrlyst og teknologi går hånd i hånd.
Da de sidste gæster gik hjem, stod vores Model Y stadig foran centret – pakket og klar til nye eventyr. For os markerede dagen ikke en slutning, men starten på den rejse, der få uger senere skulle føre os videre gennem Europa og helt ned til Sahara i Afrika.
Et eventyr, der stadig fortsætter.
Og som kun er begyndelsen på vores Next Adventure.
